eltavle slide1

Vi er ISO-certifi­cerede i kvalitet og miljø­

Vi er ISO 9001 certifi­cerede

Kvalitet er et vigtigt parameter hos Titech Electric. Som en af de få eltavle­producenter i Danmark er vi ISO 9001 certificerede. Alle vores løsninger opfylder derfor gældende regler og normer, fx Maskindirektivet (MD 2006/42/EC) og Lavspænding­sdirektivet (LVD 2006/95/EC).

Vi konstruerer og dimensionerer alle styretavler i henhold til DS/EN60204-1 og fordelings­tavler i henhold til DS/EN61439-1-3.

For dig betyder vores kvalitets­sikring, at du altid kan være sikker på en ensartet kvalitet, når du handler eltavler med os, og at du og din virksomhed altid har mulighed for at dokumentere jeres kvalitets­sikring.

Vores kvalitetspolitik

Titech Electric vil være kendt som en kompetent og troværdig samarbejds­partner for vore kunder og leverandører. Vi leverer den aftalte kvalitet til aftalt tid, og følger proaktivt op på at vi når vore mål.

Dette gør vi ved hjælp af et velimplementeret ledelses­system, Isoware, som på overskuelig måde viser samspillet mellem virksomhedens forskellige processer. Systemet bygger på sunde forretnings­principper, der sikrer en effektiv sagsbehandling.

Titech Electric udvikler og udbygger løbende ledelses­systemet, så det som minimum overholder gældende national og international lovgivning.

Vi er certificerede under ISO 14001

Som en af de få eltavle­producenter herhjemme er vi ISO 14001 miljø­certificerede. Det betyder:

  • At vi – og hermed også du – kan dokumentere en miljørigtig affalds­håndtering.
  • At vi i fællesskab arbejder for at belaste miljøet mindst muligt.

Vores miljøpolitik

Titech Electric arbejder løbende med at optimere udnyttelsen af komponenter, hjælpe­materialer og energi, for derigennem at reducere spild, affald og CO₂ udslip. I forbindelse med ændringer og udvidelse af aktiviteter søger Titech Electric, under hensyntagen til de tekniske og økonomiske muligheder, at begrænse miljø­påvirkningen mest muligt for derigennem at sikre en bæredygtig udvikling. Titech Electric motiverer og uddanner løbende alle medarbejdere til at “tænke grønt” og handle miljømæssigt ansvarligt. Affald fra Titech Electric bliver kildesorteret og bortskaffes i videst mulige omfang til genanvendelse. Titech Electric har i overens­stemmelse med denne miljø­politik opstillet konkrete miljø­målsætninger og mål, med tilhørende handlingsplaner. Disse miljø­aktiviteter er dokumenteret i ledelsessystemet, Isoware, der løbende udvikles så det altid som minimum overholder national og international lovgivning.

Bæredygtighed har rigtig stor betydning for Titech Electric

Derfor også vigtighed omkring “Conflict Minerals”, hvor formålet primært bidrager til at dæmme op for handlen med fire mineraler som er tin, tantal, wolfram og guld, også kaldet 3TG. Alle mineraler forbindes med finansiering til væbnede konflikter, og udvindes til tider ved hjælp af tvangsarbejde, krænkelse af menneske­rettigheder, korruption og hvidvaskning af penge.

For at Titech Electric bidrager til denne opdæmning arbejder vi tæt sammen med Assent Compliance, som står for vores opfølgning på “Supply Chain” for netop at sikre, at vi ikke modtager “Conflict Minerals” fra højrisiko områder. Endvidere arbejder Assent Compliance på at sikre den generelle “Supply Chain” også overholder REACH, ROHS, EU SSR og SCIP.

For at inddrage vores leverandører i denne dialog deles Titech Electrics adfærds­kodeks med disse, og der er en gensidig forventning til at disse efterleves.

Titech Electric står klar til at bygge din næste styretavle

Vi er i dag ca. 160 medarbejdere fordelt på vores to afdelinger i Odense og Herning.
Vi har samlet al ekspertise indenfor styre­tavler, serie­produktion og PLC-styring samt produktion af ATEX-tavler og UL-tavler i Odense, mens vi i Herning har ekspertise inden for gruppe­tavler, fordelings­tavler og CTS-tavler.

Send forespørgsel