PLC-software

Industriel automation og PLC-styring

Vi har stor erfaring med automation og PLC-software. Vi kan drive og styre projekter, og vi har leveret styretavler til alt fra mindre maskinstyringer til komplekse procesanlæg.

Udvikling af gode PLC-styringer forudsætter en tæt sparring med dig og forståelse for de sammenhænge, som PLC-softwaren skal virke i. Det kræver først og fremmest erfarne medarbejdere, som kan stille de rigtige spørgsmål og lytte ind til de ønsker og behov, du har som kunde.

Vores PLC-software er kvalitetstestet

At handle PLC-software gennem os er en garanti for, at du også får det, du har behov for. Vi trækker på nogle af de bedste PLC-programmører, der er på markedet. Og vi leverer PLC-software til bl.a. Siemens, Rockwell, Omron, ABB og Schneider.

Vores forretningsgange giver dig sikkerhed, når vi leverer en løsning til dig. Den gennemgår en FAT-test, inden PLC-styringen sættes ind i en produktion. Det er en kvalitetstest, hvor du – sammen med vores projektansvarlige medarbejder – har mulighed for at finjustere de enkelte processer.

Handler du PLC-software hos os, får du altid:

  • Kompetent sparring fra medarbejdere med mange års erfaring. De forstår at lytte og stille de rigtige spørgsmål, når dine behov skal afdækkes.
  • En kvalitetssikring gennem FAT-test.
  • En samarbejdspartner med dybt kendskab til behovene i mange forskellige brancher – bl.a. mejerier, dyredestruktion, fremstillingsindustri og maskinindustri.