ATEX certificering for MacArtney A/S

ATEX certificering gennemført for MacArtney A/S

Del denne:

Titech Electric A/S har netop afsluttet et ATEX certificeringsprojekt for MacArtney A/S, i et tæt samarbejde med de projektansvarlige fra MacArtney.

MacArtney Group er en global systemleverandør. Specialet er design, fremstilling, salg og service af alle former for undervands teknologiske systemer. MacArtneys systemer anvendes på offshore undersøgelsesfartøjer og på flåder over hele verden.

Projektet omfattede projektering, udarbejdelse og certificering af tre bokse for terminering af højspænding forsyningskabler, signalkabler og fiberoptiske signaler til datakommunikation. ATEX boksene er udført i rustfri stål IP66, og de er elektropoleret, så de kan modstå det miljø, de installeres i.

ATEX Boksene er certificeret af Intertek UK, og de er beregnet for montering i ATEX klassificeret område zone 2.

Hos Titech er vi glade for at kunne overdrage den endelige dokumentation og ATEX certifikatet til Macartney A/S.