Tavler bygget på tillid
Hos Titech samler og forbinder vi elektriske komponenter i eltavler, som tænder, styrer og stopper. Vores mål er at skabe de enkleste løsninger til selv de mest komplicerede udfordringer. For os er gensidig tillid og åben dialog vigtige fundamenter for at nå de bedste resultater. Vi tilbyder dig derfor altid kvalificeret sparring med en høj grad af teknisk ekspertise, og et tæt samarbejde omkring dine behov. På den måde sikrer vi, at du altid får en optimal løsning, når du handler med os.
Alt i byggestrømstavler
Typegodkendte tavler til konkurrencedygtige priser.
Styretavler
Vi leverer styretavleanlæg og systemer til styretavler på alle niveauer, og fokuserer hver eneste gang på at gøre selv den mest komplicerede løsning enkel. Brugervenlighed, men i høj grad også fremtidssikring, er væsentlige elementer i vores arbejde.
CTS-tavler
Vi har gennem mange år opbygget stor erfaring med styretavler til CTS-anlæg. Derfor har vi et dybt kendskab til de særlige krav, der stilles til CTS-anlæg. Det betyder samtidig, at vi har kompetencerne til at give kvalificeret sparring, og det har mange af de førende producenter glæde af.
Gruppetavler
Vi har stor erfaring inden for design og opbygning af gruppetavler til boligbyggeri og renoveringsopgaver. Alle vores gruppetavler er bygget og opmærket i henhold til Stærkstrøms-bekendtgørelsen og EN 61439-3. Vi producerer gerne specialtilrettede gruppetavler, men laver også standardiseringer af dine egne gruppetavler.
Tilmeld dig Titechs nyhedsbrev
Indtast din email og klik på Tilmeld-knappen.
Fordelingstavler
Vi bygger fordelingstavler til store og små industrivirksomheder. Gennem et tæt samarbejde med lokale elinstallatører leverer vi herudover fordelingstavler til alle former for boliger og domiciler.
Vores medarbejdere er altid tændte. Ring 63 96 65 65
Vi er i dag ca. 100 medarbejdere fordelt på vores to afdelinger i Odense og Herning. I Odense har vi har samlet al vores ekspertise indenfor styretavler, serieproduktion og PLC-styring samt produktion af ATEX-tavler og UL-tavler, mens vi i Herning har ekspertise inden for gruppetavler, fordelingstavler og CTS-tavler.
Serieproduktion
af eltavler
Skal du bruge mere end fem ens eltavler, er serieproduktion
en økonomisk fordelagtig løsning for dig. I tilfælde, hvor basis
er den samme i flere eltavler, men det endelige resultat skal
tilpasses forskellige funktioner, tilbyder vi en kombination af
serieproduktioner og custom-made løsninger.
ATEX-tavler til områder med eksplosionsfare
Titech kan, som en af de få eltavleproducenter i Danmark, tilbyde dig ATEX-tavler.
Vi kan hjælpe dig med langt de fleste opgaver, når du arbejder i eksplosive områder, ligesom vi kan sikre dig, at du ikke får problemer med myndighederne og at du undgår produktionsstop.
UL-tavler – eltavler til USA
Titech er i dag UL godkendt til at producere “Industrial Control Panels” UL file: NITW.E248255. Når du handler UL-tavler hos os, får du altid kvalificeret sparring til at vælge de rigtige løsninger. Vores UL-tavler opfylder alle krav til opbygning, valg af komponenter.
Industriel automation og PLC-styring
Vi har stor erfaring med automation og PLC-software. Vi har leveret styretavler til alt fra mindre maskinstyringer til komplekse procesanlæg, og vi kan stille de rigtige spørgsmål og lytte ind til de ønsker og behov, du har som kunde.

Titechs stærkeste sider er helt klart deres priser og deres fleksibilitet
“Vi har handlet med Titech i ca. 3 år. Samarbejdet startede tilfældigt på et projekt, hvor Titech var hentet ind som rådgivere. Vi oplevede, at de er gode og fleksible at samarbejde med, og derfor har det været oplagt for os at køre videre med dem som leverandører. Titechs stærkeste sider er helt klart deres priser og deres fleksibilitet.”
Kenneth Vridsgård, overmontør ved HRH EL A/S

Vi ved, hvad vi får, når vi handler med Titech
“TJ-EL Enterprise har handlet med Titech i mere end 2 år. Primært handler vi her, fordi Titech har en god og hurtig levering, og fordi vi får nogle gode tilbud. Typisk går der kort tid, fra vi indhenter en pris, til tilbuddet kommer retur. Det betyder selvfølgelig også noget, at Titech har den rigtige service.”
Martin Jensen, beregner hos TJ-EL Enterprise

Hos Titech har vi en fast salgsperson, og det sparer mig for meget tid.
“En stor force ved at handle med Titech er, at de har en fast salgsperson, der er tilknyttet vores virksomhed. Det sparer mig for meget tid, at der er én indgang til virksomheden, og det gør processen fra den indledende forespørgsel til den endelige levering glidende og problemfri. Prisen betyder selvfølgelig også noget, og Titech har fornuftige priser. Vi kunne måske finde tavler en anelse billigere andre steder, men ville så samtidig gå skulle på kompromis og håndtere en svingende service og support. Det er ikke vores oplevelse hos Titech. Trygheden og den stabile service betyder meget, - så vil vi hellere betale en anelse mere. Vores faste kontaktperson hos Titech har en stor ansvarsfølelse for vores samarbejde. Det er fint, når man bliver ringet op og spurgt, om alt var som forventet efter en levering.”
Morten Rasmussen, projektleder, Connection Peiter Olsen A/S. Har handlet med Titech i ca. 3 år

Titechs tavler har en god dokumentation og en høj kvalitet.
“Vi handler typisk store industritavler hos Titech. Samarbejdet er startet omkring opbygningen af en række butikker, hvor kunden oprindelig selv har valgt Titech som leverandør. Vi har et godt samarbejde med Titech og vælger dem også til andre projekter. Først og fremmest fordi Titechs tavler har en god dokumentation. Ud over dokumentationen lægger vi vægt på, at deres kvalitet er høj, at vi får leveret de aftalte varer til den aftalte tid, og at Titech har en rigtig god kundeservice, hvor vi får teknisk hjælp og hurtige tilbagemeldinger på vores henvendelser. Når vi arbejder med avancerede industritavler, er det helt afgørende, at vi selv kan overskue tavlerne, vi får leveret – at vi logisk kan se, hvad de har tænkt hos Titech, da de byggede tavlerne. Prismæssigt er Titechs tilbud gode. Vi har et par gange testprøvet deres priser, og de er helt klart konkurrencedygtige.”
Henrik Hjortskov, overmontør hos Hillerød el-service A/S. Har handlet med Titech gennem de sidste 3 år
Kvalitetssikring – Vi er ISO 9001 certificerede
Kvalitet er et vigtigt parameter hos Titech, og som en af de få eltavleproducenter i Danmark er vi ISO 9001 certificerede. For dig betyder vores kvalitetssikring, at du altid kan være sikker på en ensartet kvalitet, når du handler eltavler med os, og at du og din virksomhed altid har mulighed for at dokumentere jeres kvalitetssikring.
Miljøkontrol – Vi er ISO 14001 certificerede
Som en af de få eltavleproducenter herhjemme er vi ISO 14001 miljøcertificerede. Det betyder at vi – og hermed også du – kan dokumentere en miljørigtig affaldshåndtering, og at vi i fællesskab arbejder for at belaste miljøet mindst muligt.