Historien om en iværksætter

Titech, som i dag er en af Danmarks førende leverandører inden for eltavler, er startet af Ulrik Juul. Som ung elektriker lægger Ulrik Juul grundstenen til Titech, da han starter en mindre produktion af eltavler i sin kælder. På ægte iværksættermaner klipper han ledninger og samler eltavler i de sene aftentimer– ofte med hjælp fra både familie og venner. Kunderne er i starten få, men baseret på nære relationer og gensidig tillid. Ulriks vision er at skabe en stor virksomhed gennem tæt dialog med den enkelte kunde koblet med ekspertise og en rationel tilgang til hvert projekt.

Det, der starter som en fynsk iværksætterdrøm, vokser sig hurtigt større i takt med, at efterspørgslen stiger og virksomheden opkøber konkurrenter. Ekspertisen inden for fordelingstavler, som er tilstede i Midtjylland fører til, at Ulrik i 2007 starter en afdeling op i Herning. Afdelingen bemandes af dygtige medarbejdere, hvoraf en del er tidligere kollegaer fra Ulriks første job som nyuddannet El-installatør i demex electric. I 2010 opkøber Titech bl.a. Grene Industri Service i Ringe. Året efter – i 2011 – følger opkøbet af Kemp & Lauritzens tavleafdeling i Svendborg. I 2014 opkøber Titech virksomheden KS-Automatic i Herning.

Efterhånden som flere konkurrenter i branchen rykker deres produktion til udlandet, vokser behovet for at tænke kreativt. Hos Titech satser Ulrik på at fastholde den danske kvalitet og produktion, og i stedet tage udfordringen op med at standardisere virksomhedens processer, så Titech fortsat kan være konkurrencedygtig.

Titech bygger fordelingstavler og gruppetavler til små og store elektrikervirksomheder og byggepladser, og avancerede styretavler, Atex-tavler og UL-tavler til store, internationale virksomheder. I vores produktion af eltavler bruger vi hvert eneste år mere end:

  • 75.000 automatsikringer
  • 100 tons tavlejern og
  • 300 km ledning.

Her er nogle af milepælene i Titechs historie

2017

Der ansættes en afdelingsleder til afdelingen i Herning. For femte år i træk bliver Titech fundet værdige til en AAA rating.

2016

Titech indgår et sponsorsamarbejde med Triathlet Michelle Vesterby. For fjerde år i træk bliver Titech fundet værdige til en AAA rating.

2015

Titech bliver for tredje år i træk fundet værdige til en AAA rating.

2014

Titech opkøber KS-Automatic i Herning.

2013

Titech udvikler Danmarks første tavlebygger App til nem opbygning af dine egne gruppetavler. App’en ligger tilgængelig i App Store i forsommeren.

2012

Odense afdeling flytter til nyt domicil på 5.500 m2.

Herning afdeling udvider til 2.000 m2.

Perforex semi-automatisk bearbejdningscenter.

ISO 14001:2004 Miljøcertificering.

2011

Titech opkøber Kemp & Lauritzens tavleafdeling i Svendborg. Vi bliver DS/EN 13980:2004 certificeret til Atex tavler.

2010

Titech bliver endnu en gang AAA kreditgodkendt. Vi bliver ISO 9001:2008 kvalitetscertificeret, og opkøber Grene Industri Service tavleafdeling i Ringe.

2009

For femte gang bliver Titech kåret som Gazellevirksomhed af Børsen. Vi nomineres af Ernst & Young til “Entrepreneur of the Year” – denne gang som finalist i Region Fyn. Vi investerer i en WALBOM produktionslinje og en KOMAX ledningsmaskine.

2007

Titech opnår AAA kreditvurdering hos D&B samt nomineret til “Entrepreneur of the Year”. CME El-service bliver solgt fra som led i en strategisk beslutning om ikke både at være installatør og handle med el-installationsforretninger. Vi åbner vores Herning-afdeling.

2004

Titech bliver et A/S. Vi overtager installationsvirksomheden CME El-service.

2003

Titech får sin første professionelle bestyrelse.

2002

Titech flytter sine 15 medarbejdere til Sivlandvænget i Odense.

2000

Titech, med en stab på 5 mand, flytter til nye lokaler i Brændekilde uden for Odense.

1998

Ulrik Juul starter Titech. I det første år har han en beskeden produktion af eltavler i sin kælder på Fasanvej i Odense til få, men nære kunder.

  • Titech-historie1
  • Titech-historie2